Optaget af nuet ænser du ikke omverdenen der flyver forbi dig. Ikke indtil du mærker den kolde ånde der puster dig køligt i nakken. Ånden der vender tilbage, hver gang der er noget galt - og du ved det.
Du har mærket det før- følelsen af at blive lammet af frygten og usikkerheden, som flytter ind i kroppen i form at små iskrystaller. Iskrystaller, som lammer både hjerne, muskler og hjerne. Fra det ene sekund til det andet er du en omvandrende robot - som var det et skud fra en pistol. Fødderne, som før blev løftet fra jorden af drivkraften fra det friske smil, slæbes nu hen ad jorden som var de døde lemmer, uden nogen form for styrring. 

Når denne kulde tager over alt levende i din krop er der kun én ting tilbage at gøre - Vente på sommeren.