Ensomhed vs. Tosomhed

Himlens dunkle sorte skyer trænger dybt ind i sjælen af de allermindste sprækker og kroge. Som isen, snegler den dunkle, tunge og dystre følelse ind i hulrum man ikke vidste fandtes. Det er i det øjeblik at øjnene løftes fra vejen, hvor ens fødder slæbes henover, at man opdager alt den tosomhed, som omringer en. De evigt sammenflettede fingre, de uigennembrydelige lykkefyldte smil, som smørrer hele verdenen ind i et lyserødt betræk. Det er netop i det øjeblik at det går op for en at man er en ensom omringet af tosomhed. 

der lugter lidt af kærlighed