fejltrin

Tankerne og følelserne der blandes sammen til en tsunami af rod. Den oversvømmer hverdagen, natten og weekenderne. Den skyller benene væk under dig, så du falder på ryggen og slår alt luft ud af lungerne. Liggende der på ryggen med blikket rettet mod den grågrumsede himmel, skyller alle dine fejltrin ind overdig og den dårlige samvittighed planter sig sammen med skammen i brystet.
Denne følelse rammer mig hver gang jeg får øjenkontakt med dig. Du minder mig om hvor galt jeg har trådt og hvor meget jeg har gjort forkert. Fejltrin jeg har lavet i jagten på at finde mig selv og min plads i verdenen. Det går først op for mig bag efter at du blev brugt til det forkerte. Jeg savner dig. Jeg savner at iagttage dit varmende smil og dine lysende øjne. Den eneste som kunne sige tingene til mig som de var. Den eneste som jeg følte så mig for det jeg var og ikke for hverken mere eller mindre. Jeg skulle gerne rejse tilbage i tiden og gøre det hele om. Tage alt tilbage. Bare for at mærke den nærhed og det venskab vi havde bare en sidste gang. Jeg tog det for givet og nu er chancen fløjet forbi mig, inden jeg nåede at fange den.

Jeg savner dig..