Dato fastlagt. Tidspunkt aftalt. Det eneste der mangler er dig. Men du tager ikke stilling før dagen derpå.. Jeg står nu alene uden planer, men har givet noget op. Jeg kunne have siddet et andet sted, med aftensmad sammen med mine forældre.. nu sidder jeg alene med Criminal minds og en kop kaffe. Uden mad, uden selskab og en følelse af at blive fravalgt.
Hvis det så bare var første gang. Men hvor tit er det ikke man har hørt de samme dårlige undskyldninger? Og hvor tit er det ikke at man har tilgivet og skudt det ud af hovedet? Hvor mange gange skal man blive kastet igennem den omgang inden man lærer noget af det ? Lærer at opdage det inden du står alene på den anden side?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar