mandag den 31. december 2012

Skal - skal ikke

Diskussionen kører i hovedet på dig. en diskussion som bygger på fordele og ulemper. En diskussion der bygger på succes og konsekvenser.Overvejelserne kører i hovedet: Hvad kan jeg få ud af det? bringer det ting frem i lyset som egentlig for længst var gemt væk i mørket? Beslutningen bliver taget ved et enkelt tryk på en ringeklokke. Et enkelt kram og et enkelt kys. Intet kan tage det tilbage . Gjort er gjort. Efter det er overstået bliver spørgsmålet spurgt. Det spørgsmål som var grunden til tvivlen: Fik jeg noget ud af det? var det det værd? Svaret er: jeg ved det ikke..


torsdag den 27. december 2012

aftaler..

Dato fastlagt. Tidspunkt aftalt. Det eneste der mangler er dig. Men du tager ikke stilling før dagen derpå.. Jeg  står nu alene uden planer, men har givet noget op. Jeg kunne have siddet et andet sted, med aftensmad sammen med mine forældre.. nu sidder jeg alene med Criminal minds og en kop kaffe. Uden mad, uden selskab og en følelse af at blive fravalgt.
Hvis det så bare var første gang. Men hvor tit er det ikke man har hørt de samme dårlige undskyldninger? Og hvor tit er det ikke at man har tilgivet og skudt det ud af hovedet? Hvor mange gange skal man blive kastet igennem den omgang inden man lærer noget af det ? Lærer at opdage det inden du står alene på den anden side? 



torsdag den 20. december 2012

Mums!

det er lige hvad den kjole jeg har købt i dag er! Og venner det var ikke billigt ! Når man køber en kjole til 720 kr og julegaver ender det med at ens kort står i minus + at man(jeg) skylder omkring 900 væk til mine søskende for gaver.... så er det rigtig blevet jul og december..
Men når bare man tømmer sit kort sammen med en optimistisk og sød Ginger er det slet ikke så slemt som man lige skulle tro :) og i morgen er der juleferie. julefrokost og flere kg flødekartofler :D 

so fucking true !



mandag den 17. december 2012

vi ses !

Blodet suser stadig rundt i blodet efter træning, og brillerne dugger - ret irriterende. Overtøjet skal dog på, for hun skal ud i det isnende vejr der har lagt sig over Danmark. Dette er dog ikke nok til at fjerne smilet fra hendes ansigt og varmen i hendes hjerte. hendes evigt forvirrede hjerne slår knuder på sig selv da hun kommer op til de 1000 busser, hvor hun skal finde den ene, der er den rigtige... hun tjekker sin telefon og finder sin redning, som består af en besked med busnummeret og retningen. Fantastisk med folk der kender til hende og hendes evige forvirring!
Hun kigger op ide bussen kommer trillende- tjekker nummeret og retningen 7 gange inden hun går ind. Da hun har sat sig har hun allerede glemt om det var den rigtige bus. nu begynder det for alvor - lige om lidt kan hun se frem til at stå ud af de røde døre og se dit varme smil.
Dørene åbnes og lukket og beskeden med endestationen bliver tjekket 30 gange i løbet af turen. Endelig dukker den op på skærmen og adrenalinet skyder igennem kroppen - tænk nu hvis hun ikke nåede at trykke. Bussen stopper hvor den skal og hun stiger ud som om hun lige havde vundet 2. verdenskrig .. alene!
og der står du. Smilende og grinene over hendes heltemod.. de næste 2-3 timer kører snakken konstant. der bliver grint af og med folk. Der bliver snakket om drenge, sex og minder. Ikke på et tidspunkt tænker hun tanken" hvor ville jeg ønske jeg sad hjemme nu". Først da det er yderst sent bliver hun tvunget til at tage bussen hjem igen. Du følger hende op til bussen og krammer farvel.. med smil i øjnene og på læben siger i begge de fantastiske ord, som tillader et håb om gensyn: "vi ses"




lørdag den 15. december 2012

STX

Efter 4 timer foran den lysende skærm og der står stadig kun 3 linjer i det word-dokument, som skal afleveres om 3 dage. din hukommelse minder dig om at der stadig er 2, som du mangler at begynde på, men uanset hvor meget du presser din dårlig samvittighed bliver der ikke skrevet mere i dokumentet. lectio åbnes for liige at tjekke om det nu kan passe at det er sådan det ser ud. Modet svinder ind da du opdager at du faktisk er tåbelig langt bag ud. Du sidder lidt og kigger på dit stort set tomme dokument.. Vælger til sidst den nemme løsning. Du bilder din hjerne ind at du har god tid og åbner mappen som er navngivet "Serier". 




torsdag den 13. december 2012

afmagt

Hendes lektier, hendes sammenværd med menneskerne omkring hende og hendes indtag af mad. Det er alt sammen ting hun har kontrol over. Ting hun ved hvad hun skal stille op med. Men der er noget som bevæger sig i hende. Noget som hun ved hun ikke kan styre. En af de store grunde til at hun ved dette, er at hun ikke ved hvad det er hun har opdaget. Hun ved ikke hvad det gør, eller om det gør noget overhovedet? Hvad det ser, eller om det overhovedet ser noget? Hvad det vil, hvad det tænker eller om det overhovedet er der. Hvem siger det er der? Er det noget hun gerne vil ha' er der? Så mange spørgsmål - så få ord at svare med. Hun ved ikke hvordan hun skal reagere eller om hun overhovedet skal reagere.. Hun kan bare mærke noget inde i hende. Det bliver større jo flere spørgsmål der bliver skudt afsted. Til sidst kan hun ikke længere ignorere det. Det er en del af hende og hun er en del af det.

"your eyes only see what you want them to see" 



undskyld hvad? jeg hørte vidst ikke hvad du sagde..






de dage..

Øjnene åbner. og det første der trænger sig ind på nethinden er noget som jeg helst ville have undgået. Du smiler det samme smil som jeg så den sidste gang vi var sammen. Det smil som stadig har magten over mig. Det smil som gør at jeg hver gang du dukker frem på facebook får mig til at smile. Det smil som jeg er rædselsslagen for jeg en dag får til at blegne væk.
Jeg troede jeg havde lagt dig bag mig. Men jo længere tid der går, jo stærkere bliver mindet om dig. Det er som om du altid finder en bagvej ind til min tilværelse. Desværre når jeg aldrig at få lukket den dør du kommer ind af, før du står der og smiler til mig.. Som du står der vender alt det der var tilbage. Måden du holdt om mig på. Måden du fik mig til at le som ingen før har fået mig til at le. Måden du kiggede mig i øjnene på, og ikke mindst måden du sagde farvel på.. Det farvel der gør at der ikke længere er åbent for andre..


torsdag den 6. december 2012

lykke..

"Man kan ikke købe sig til lykke" - nej det er muligt, men det var fanme tæt på i dag kære venner !! Denne kjole er nemlig i min besiddelse nu, og HOLD NU KÆFT hvor er jeg lykkelig lige nu !! :D SHOWME DRESS, BRONZE, large

Ragnarok

De dage hvor det går op for en at ens verden ikke er så perfekt som man gik og troede den var. Når man opdager at menneskerne omkring en er anderledes end man troede de var. Når forventninger man har gået med i lang tid falder til jorden fordi der ikke fra starten af har været de samme mål. Når man opdager at man måske ikke selv lever op til de forventninger man til at starte med havde til en selv.

Når først man selv skuffer - er der så mere tilbage at stole på ..?