Tung vejrtrækning

Der er dage hvor det er sværere at trække vejret end andre. Dage hvor man savner ting der har været. Ting der har gjort dig glad og til tider også ting der har givet dig problemer. Jeg savner at sidde oppe til kl lort og snakke, fordi lysten til det var der. Jeg savner at sidde i bussen uden at kende nogle af de omgivelser jeg blev smidt igennem. Jeg savner at blive taget imod ved stoppestedet med dit varme smil og din trykke favn. Jeg savner at stå op vælte ud af sengen og gå ud på gangen for at møde dig og dit varme smil. Jeg savner at gå morgenturer uden at sige noget, fordi det ikke var nødvendigt. Jeg savner at tage toget og stå ud og se dig stå med dit lange hår på peronnen og smile dit lille men varme smil.

Men samtidig elsker jeg det jeg har i dag. Jeg elsker at møde op og se jer komme ind af døren. jeg elsker når du kommer hen og siger godmorgen hver morgen. Jeg elsker når du drukner mit ansigt i dit røde hår. Jeg elsker når du griner dit goofie grin og jeg ELSKER at jeg kan se frem til at det gentager sig allerede i morgen når jeg lige om lidt lægger mig til at sove. Jeg elsker at jeg hver anden onsdag kan komme ind og blive bedre til det jeg holder af. Jeg elsker at jeg af og til kan mødes med dig i vores fælles interesser. jeg elsker at min viljestyrke har bragt mig til hvor jeg er nu. jeg elsker af og til at modtage skønne og skøre billeder, som minder mig om at i stadig er der.  Og vigtigst af alt elsker jeg alt det jeg elsker.