Sammenhold. Et pludseligt ansvar. En masse frustration. En følelse af at alt er okay - selv det dårlige. En masse smil. En masse grin. En masse kram. En masse high-fives. En masse dans. En masse musik. En masse skuespil. En masse sang.
En følelse af at være en del af noget og høre til. Glæden og spændingen som steg for hver dag man rykkede tættere på. Adrenalinen som pumpede ud i kroppen hver gang man lavede fejl eller oplevede en succes. Et samarbejde som jeg aldrig nogensinde vil kunne erstatte med noget andet. Et slid på min søvn, krop, tålmodighed og stressfaktor. Glæden som spredtes i kroppen efter den første fremvisning, som blev efterfulgt af tanken "lad det aldrig have noget ende". Smilet som forplantede sig midt i ansigtet indtil det blev sparket af søndag morgen hvor tømmermændene og tomheden fortalte en det man havde prøvet at drikke væk:
Det var din første og sidste musical, og nu er det slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar