Der er nemlig de tidspunkter, hvor problemerne bliver flere og større. De problemstillinger der før ville have været små fylder nu hele brystkassen med en underlig trykkende fornemmelse.
Ord der nu er blevet sagt sætter tanker i gang, som tynger på smilebåndene. Ord der ikke er blevet sagt tynger på øjenlågende og det låg på den æske, som indeholder den latter, der før kom så let. Ord som er blevet sagt, som måske ikke burde have været blevet det, danner et stiksår i ryggen, som med tiden udvikler betændelse.
Denne betændelse sætter tvivl igang, som ikke burde igangsættes.
Det er disse tider, hvor det der vigtigt at holde hovedet oppe og brystet fremskudt. Men lige så nemt som det var at skrive denne lærdom, lige så svært er det at udføre det. For når man mandag morgen lukker øjnene op og man for 234. dag i streg befinder sig i den situation at man kun har argumenter for at blive i sengen, der er det at det bliver vanskeligt at løfte mit tunge korpus fra den varme seng og bevæge mig ud i det krævende bad.
Jeg er så evigt taknemmelig for at jeg har jer tæt på mig. jer som kan løfte tyngden fra smilebåndene og åbne det tunge låg til kassen med min latter. Jer som gør at jeg hver morgen har det bedste argument, som overgår alle de andre, til at stå op og springe i mine kiksede striktrøjer og tage bussen mod Nordfyns Gymnasium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar