En gang min - Altid min ?
- hvorfor? hvorfor er det så svært at give slip? Første gang man giver slip er ikke engang tæt på at være så slem som den anden gang man skal til det. Anden gang giver man nemlig ikke bare slip på sin fortid - nej man videregiver sin fortid til en ny fremtid... En fremtid som ikke lever op til det man drømte om første gang den magiske øjenkontakt som fik ens hjerte til at springe et slag over. En fremtid hvor man bliver givet rollen som den stumme og døve statisk i skuespillet..
Men hvorfor er det skidt? Burde man ikke kunne glæde sig på deres vegne ? Man ved hvordan det føles. Man har selv været der - været tæt på - eller i det mindste bare haft drømmen.
Drømmen og håbet der forhåbentlig aldrig helt forsvinder.
![]() |
| tiderne skifter nogle tider går nye tider vil komme |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar