intetsigende Irritation !

Okay venner.. i dag har jeg ikke brug for at skrive en sammenhængene tekst. Har ikke brug for at gøre nogle glad, sur eller ked af det. Har bare brug for at lukke lort ud .. Muligvis bliver det her vildt uinteressant for dig der læser det, men i dag er jeg virkelig ligeglad ( det har jeg vel egentlig også været de andre gange men ja)

Jeg hader at jeg altid møder de forkerte. Møder dem der virker seriøse, søde og velfungerende, men som alligevel ikke gør en skid for noget. Dem som er der når ting er sjovt, nyt og spændende, men lige så snart at glansen forsvinder de, forsvinder de med den.. Dem som ikke forstår alvoren i det der er mellem mennesker. Dem der ikke forstår alvoren af tillid. Jeg hader når folk ikke forstår at være en god ven.

jeg er træt af at skulle tage stilling til hvem jeg er, hvem du er og hvem vi er? hvorfor kan vi ikke bare være? hvorfor skal man altid høre på hvad folk mon tænker, hvad folk mon føler og hvad de vigtigst af alt siger? jeg er træt af at folk skal gå rundt og føle sig som lort, fordi der ligger nogle usynlige regler om hvordan man skal se ud og opføre sig. At man kan få følelsen af ikke at føle sig tilpas på sit gymnasium fordi man føler at man er for mærkelig eller for meget sig selv. Jeg er træt af at høre sætningen "org du/han/hun/enhjørningen er mærkelig" nej venne.. den er bare ikke lige som dig, og det er DET der er dit problem! men hvorfor skal det gå ud over andre?

Lige for tiden går jeg rundt i min egen lille verden, fordi den verden rundt om mig ikke fungere.. fair nok.. kommet igennem det før, gør det nok igen. Men når jeg går rundt derinde og kigger ud, så ser jeg på folk på en helt anden måde. endten mere kritisk, eller mere positivt(siger lidt sig selv) Der er folk som før irriterede mig groft som pludselig ikke er så slemme. og modsat er der folk som jeg før har holdt rigtig meget af, som pludselig bare irriterer mig på det groveste.. gid jeg kunne lukke øjnene og bare være sammen med folk, uden at dømme, uden at læse dem og uden at se dybere end jeg egentlig behøver, men der er noget i mig som gør at jeg ikke kan lade være. noget der aldrig forsvinder..

jeg er inde i en af de faser i mit liv hvor rigtig meget omkring mig går mig på og irriterer mig..(hvis du ikke skulle have bemærket det(: ) skolen, familien, busserne, regnen, kørekortet, fødselsdagen, mit tøjskab, at være alene, at være sammen med nogen- whatever.
skolen har jeg virkelig fucket op her på det sidste! har ikke lavet mine lektier ordentligt, kan ikke koncentrere mig i timerne osv osv.. Jeg tror det har noget at gøre med at jeg heletiden går og tænker på at rede noget af alt det kludder der ligger inde i hovedet på mig ud. Kender i det når i sidder i en time, kigger op på læren, men hører ingenting af alt det, sikkert fornuftige, shit han lukker ud? :) - story of my life de sidste par uger. Jeg stræber konstant efter at få det hele perfekt og få det hele til at passe sammen .. hvilket egentlig bare gør det mere rodet.

Jeg savner lige for tiden at synge.. bare at stå og fokusere på at gøre det så perfekt som overhovedet muligt- høre teksten, mærke musikken og bare være til.. det er sådan jeg har det når jeg synger.. så er jeg bare Lea-Marie Sørensen.. (det er mit fulde navn ..HURRA) tænker ikke på hvad i synes, tænker eller siger. Tænker for en gang skyld kun på mig selv.. på hvad jeg synes kan gøres bedre. På hvad jeg tænker om den måde jeg fortolker mine tekster på. På det jeg siger til mig selv var godt og skidt (ja jeg snakker med mig selv - som tidligere nævnt er jeg en creep)

Giv mig en kage som jeg kan spise. giv mig et hul jeg kan grave mig ned i, og så ses vi på den anden side ..

Godnat !