Jeg er personligt en af de personer som leder efter ting jeg kan relatere til i musik og bøger, og i nogle situationer også med film, bortset fra at jeg tit bruger film til noget andet.. Nemlig at kompensere for noget jeg ikke har eller gerne vil have eller noget i den stil. For eksempel ser jeg kærlighedsfilm når jeg ikke har nogen form for kærlighed. Jeg ser comedy når jeg er ked af det osv.. Når jeg ser "The Last Song" er det fordi jeg har brug for at græde!.
Trangen til bare at få tømt ud af noget af det der fylder, uden at skulle hverken snakke eller tænke. Til dagligt græder jeg sjældent, og måske har jeg heller ikke brug for det, men jeg kan mærke at lige så snart jeg græder giver jeg slip på noget, og jeg ved ikke helt præcist hvad det er..
Det er en underlig følelse og noget jeg aldrig har prøvet før. Man får altid spørgsmålen "har du lyst til at snakke om det" når man er ked af det. Som oftest ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Jeg vil jo gerne have det bedre, og man har hørt man får det bedre af at snakke om det, men jeg synes bare altid det er lidt grænseoverskridende. Derfor prøver jeg altid først at synge det væk, så sove det væk og hvis det ikke hjælper plejer jeg at snakke med nogle, men jeg synes tit bare at man render ind i folk der ikke forstår en, og man bruger tit længere tid på at forklare forhistorien og alle ens tanker end på selve problemstillingen. Så fra nu af vil jeg synge sove og græde! :)
Well.. der kom noget lidt her lidt der og alle vejne og nogle få blessing tears :) god tirsdag
