mandag den 22. april 2013

torsdag den 11. april 2013

Mit liv flyver forbi mig. Jeg har ingen mulighed for at gribe ud og tage fat i det, nyde det og leve det. Jeg lever i en sump af selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Jeg pjækker, spiser for meget og laver for lidt. Sætningen "tag dig sammen" virker bare ikke rigtig på mig længere.


er nok det mest brugte ord i min hjerne for tiden

tirsdag den 9. april 2013

Confession

Og der var det at jeg lagde mærke til at klokken var 2.15. Det er nu tirsdag, og jeg ved at jeg har en engelskaflevering for til torsdag, som jeg ikke har mulighed for at lave fordi jeg har planlagt for meget. Men på trods af det har jeg i dag brugt mindst 4 timer på at lave absolut ingenting.
Midt i en samtale med min far i dag sagde jeg de ord højt som jeg længe har gået og tænkt stille og forsigtigt inde i mit eget tykke hoved: Jeg er en pessimist, og jeg orker ikke at ændre det fordi det ville kræve for meget af mig. Er det fordi jeg godt kan lide at være det? er det fordi jeg har dannet min personlighed om det at være en fuldt ud nederen pessimist.
I dag gik det op for mig medens jeg iagttog en af de vigtigste personer i mit liv, at jeg ikke længe havde givet hende den respekt hun behøver. Grunden til det har været at jeg har haft for travlt med at være en pessimist.. fedt... Hun er en af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Positiv hele vejen igennem og nok en af de personer med det skønneste grin og den sødeste måde at gabe på. Hun har reddet så mange af mine alt for trælse mandage,tirsdage, onsdage osv.. Når jeg synes jeg er en tard, tænker jeg på hende og straks ser det hele lidt lysere ud.. Jeg har aldrig sagt det til hende, og kommer nok aldrig nogensinde til det, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal få ordene ud af min mund. Endnu en ting jeg nemlig opdagede idag var at jeg faktisk ikke aner hvordan man kan være positiv. Jeg bliver mundlam lige så snart jeg prøver at være positiv. 

Pisse klamt indlæg men det jeg havde brug for at læsse af efter en alt for lang mandag, hvor jeg var for pessimistisk til at bruge mine venner til at blive i godt humør. For pessimistisk til at vide hvor fucking heldig jeg egentlig er.. 

 'cause